Olie til gearkasse & bagtøj

Kobling, Gearkasse, differential, drivaksler
Besvar
TTP
Indlæg: 12
Tilmeldt: 16 dec, 2007 18:42
Geografisk sted: Danmark

Olie til gearkasse & bagtøj

Indlæg af TTP » 11 jun, 2008 06:01

Hej.
Hvilken olie vil i anbefale til en Bertone GTV 2000, der har kørt ca. 75.000. Ingen problemer med gearskift, mislyde eller spild, og vil derfor gerne fortsætte med at holde den i topform.

På forhånd tak.

mvh
Thomas



Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 11 jun, 2008 08:17

Hej !

Det kommer lidt an på tilstanden af gearkasse og bagtøj. Er de renoverede med nye pakdåser vil en god syntetisk olie være et godt valg. Er der derimod gamle pakdåser i, ville jeg ikke eksperimentere med syntetisk, men tage en standard 90'er olie. Foreskrives der GL4 eller GL5 olie ?

Til min foreskrives GL4, og den er forholdsvis svær at få fat i. Hvor i landet befinder du dig, har en forhandler i nærheden, der kan skaffe alle Shellolier hjem til en rimelig pris.

TTP
Indlæg: 12
Tilmeldt: 16 dec, 2007 18:42
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af TTP » 13 jun, 2008 06:56

Hej Morten
Det er svært at sige hvorvidt der er skiftet pakdåser, men alderen taget i betragtning og det faktum at de ikke lægger, må man formode det. Ud fra den værkstedsmanual jeg har, Brooklands-Books, henvises der blot til en SAE 90 olie.
Jeg har kigget lidt i en gammel Texaco håndbog og fundet en:
Geartex EP-A 85W-90, API GL-4 samme som MIL-L-2105 + diverse bil fabrikant standarder samt ZF.
Betegnelse:
EP gearolie. Anbefales til automative gear og differentialer i.h.t. fabrikanternes foreskrifter. Kan også anvendes i hårdt belastede industrigear.
Samme håndbog definerer forøvrigt GL4 som:
Denne service klasse er karakteristisk for gear i køretøjer med hypoidfortandede gear der anvendes under driftsforhold med høje hastigheder og lavt drejningsmoment, eller omvendt.
Gl-5 er identisk men også beregnet for chokbelastninger.

Nu bruger jeg ikke GTV'en til quartermile dragrace, så mon ikke en
GL-4 som tidligere nævnte Texaco olie vil være ok.
Da jeg arbejder med vedligehold indenfor offshore branchen i Esbjerg, er jeg sikker på jeg kan få lov at købe ved den lokale Texaco olie leverandør, og sikkert uden alt for meget papirarbejde.

Tak for hjælpen forøvrigt.

Mvh
Thomas

Morten
Indlæg: 225
Tilmeldt: 07 okt, 2003 18:56
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Morten » 13 jun, 2008 08:28

Grunden til, at den ikke lækker kan jo også være, at der er brugt den rigtige olie, eller, at det aldrig er skiftet [:D] Oplevede at mit eget bagtøj kom til at lække efter jeg skiftede olie, det var noget beskidt tykt noget, der var i. Den foreskrevne olie fra AR er en Spirax GL4, som godt kan fåes hos de rigtige leverandører, mener jeg gav 37 kr / liter for 20 liter, det er jo ikke alverden. Forskellen til GL5 mener jeg er flere eller kraftigere EP (Extreme Pressure) additiver, der er godt for bagtøjet (ikke for syncromesherne, hvis de er beregnet til GL4 - de bliver for glatte og mister sycromesheffekten), men hårdt ved pakdåserne, der nærmest kan blive opløst, hvis de ikke er beregnet til den type olie. Den nævnte oile hedder Shell Spirax Long Life GX Gear Oil 80W-90, og er som sagt den korrekte GL4-type. Den er forøvrigt også foreskrevet til styrehuset. Kan købes hos Bedsted Olie hernede i det sønderjyske.

TTP
Indlæg: 12
Tilmeldt: 16 dec, 2007 18:42
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af TTP » 13 jun, 2008 18:37

Hej igen Morten
tak for den specifikke henvisning til type og forhandler.
mvh
Thomas

Besvar

Tilbage til "Type 105 Drivlinje"