Side 1 af 1
Alfa Romeo 156 1,6 TS 16V 4d
: 24 jul, 2007 22:13
af Nadja
Hej
Efter at have læst alle jeres indlæg, har jeg et spørgsmål, som jeg håber at I vil besvare for os.
Vi overvejer, at købe at købe en Alfa Romeo 156 1,6 TS 16V 4d, den har gået 241.000 og er fra 1997 - hvor meget burde sådan en koste?
På forhånd tak
Nadja
: 01 aug, 2007 04:10
af Egebjerg
Uha, Nadja det er jo svært at svare på for det kommer helt an på hvilken stand bilen fremtræder i og hvor velholdt den er mekanisk såvel som kosmetisk.
Et godt fingerpeg kan være at kigge på dba.dk og bilbasen.dk efter tilsvarende årgange og med samme antal km. på sig og se hvad de koster.
Nu nævner du ikke om det er privat handel eller hos forhandler, men jeg ville være forsigtig da den har gået langt og er af de første årgange. (Dem med fleste børnesygdomme...)
Sørg uanset for at ALLE service er overholdt iflg. servicebogen, men det kan være svært at spore på sådan en "gammel" bil der måske har haft 2-3 ejere...
Jeg ville uanset få bilen gennemgået hos en Alfa-mand der ved hvad han skal kigge efter på en 156'er inden I handler. Derved kan I tage en "tilstandsrapport" med til sælger og få afslag i pris eller få ham til at udbedre evt. fejl og mangl. inden en evt. handel. Hvis sælger ikke vil det så find en anden bil - der er masser af dem derude.
Held og lykke og god jagt!