Side 1 af 1

Defekt motor

: 16 mar, 2007 01:03
af PerJensen
Hej!

Jeg er den lykkelige ejer af en 156 2.0 selespeed.
Desværre er plejlstangslejet og krumtappen røget.
Motoren har kørt 190.000 km.
Den var ikke kørt tør for olie, tværtimod havde den netop været til service. Jeg går derfor ud fra at den forrige ejer har haft den kørt tør da jeg kun selv har kørt 10.000 km i den.

Jeg er blevet tilbudt en ny motor, dvs. fuldstændig renoveret til 25.000 kr.
Mit spørgsmål til jer er så, om det er en fornuftig pris, og hvis ikke hvor jeg så kan købe en.
Alternativt om det kan betale sig at begynde at reparere på den gamle.

Mvh. Per

: 16 mar, 2007 02:07
af elp
Hej Per, det er en sørgelig begyndelse.
Alternativerne er en ombytter krumtap (vist nok inkl. lejeskaller) til ca. kr. 3500 eller en renoveret motor, ikke Alfa, til ca. 14500 for motorblok (fra http://www.aw-delta.de/motoren.html) eller motor med topstykke renoveret (men ikke boret og kun nye stempelringe) fra England ca. 12200 (set på e-bay.co.uk, alfa spare parts).
Dertil skal lægges fragt og montering i DK.

: 16 mar, 2007 16:39
af PerJensen
Hej Erik!

Tak for hjælpen.
Jeg kigger mig lidt omkring!

Mhv. Per

: 16 mar, 2007 17:24
af elp
Hej Per - hvor længe har du ejet bilen? Der er ilfg. købeloven 2 års reklamationsret, de første 6 mdr. skal sælger bevise du har mislighold bilen, i den øvrige tid er det køber som skal bevise, at han har brugt og vedligeholdt bilen korrekt.
Hvis du har haft bilen i under 6 mdr. børs sælger betale, enten helt eller delvist, men han har retten til at foretage reparationen eller finde et værksted det skal gøres på.
Sælger har ikke pligt til at betale for reparationer som de har sat i værk.

: 16 mar, 2007 21:53
af PerJensen
Hej Erik.
Jeg købte bilen d.28 april 2006 så det er næsten et år siden.

Den blev købt hos en forhandler, men det var en bil han havde i kommision, hvilket formodentligt betyder at garantien ikke dækker.

Mvh. Per

: 16 mar, 2007 22:58
af elp
Hej Per - det gør den faktisk, men om den vil dække denne defekt er en anden ting?
Du kan læse om et tilsvarende problem på http://www.cuoresportivo.dk/index.php?n ... pic&t=7207
Her har den nye ejer dog lige overtaget bilen, men der er flere indlæg om garanti og kommisionssalg

: 20 mar, 2007 05:07
af PerJensen
Hej Erik!
Jeg har fået oplyst, at det stort set er umuligt at få motoren dækket af garantien, da jeg har haft den over 6 måneder.

Jeg har derfor bedt min mekanikker om at reparere motoren.
Desværre har han ikke kunne skaffe en krumtap, da de er i restordre, og Alfa ikke kan fortælle hvornår de får dem hjem.
En ombytter har han heller ikke kunne opdrive.

Jeg har derfor bestilt en ombyttermotor hos Alfa til 25.000 kr. inklusiv moms. Den skulle ankomme på onsdag.
Det er blevet en dyr omgang, da den samtidig har fået lavet service.
Vi har samtidig valgt at skifte kobling, når motoren er ude.

Jeg har nu hørt rygter omkring selespeed gearet. Det skulle åbenbart også have en tendens til at ryge, med en kraftig regning til følge.
Håber at jeg bliver forskånet for dette.

Mvh. Per