Side 1 af 1
Slappe bagfjedre?
: 22 jan, 2004 17:17
af tpsimmert
Hej Alfister.
Jeg har købt en Alfa 156 2.0 fra 1998. Bilen havde kørt 98.000 km da jeg overtog den.
Når bilens bagagerum er fyldt eller jeg kører med 2-3 passagerer synes jeg den hænger med bagenden. Kører jeg over et vejbump - med som uden passagerer - føler jeg at dæmperne går i bund hvis der er bare lidt for meget fart på.
Ses bilen på afstand hænger den med bagenden med passagerer i. Jeg synes før jeg har bemærket dette ved andre Alfa-156'er. Så mit spørgsmål er; har 156'eren tendens til at få slappe bagfjedre? Og er det normalt at det optræder allerede efter 100.000 km? Og hvis ja (med fjedrene) er der så nogle bedre alternativer til de originale fjedre, uden at det ændrer væsentligt på bilens køreregenskaber?
Mvh den ellers tilfredse alfa-ejer
: 26 mar, 2004 17:41
af Tommy Vestergaard
Jeg har præcis det samme "problem" med min 156 2,0 fra 1998, som nu har kørt 108.000 og stadig kører med original undervogn, så jeg hører gerne om der er en løsning på problemet, evt om det kunne være en fordel at udskifte fjedre eller støddæmpere
: 05 apr, 2004 08:22
af Morten Stjernholm
Jeg skiftede støddæmpere ved 85000 og fik en helt anden bil. 100000 er tid til at skifte støddæmpere - og tag fjedrene med når i nu er i gang - og bøsningerne.
Så har i fornemmelsen af en ny bil igen !
: 05 apr, 2004 10:23
af Egebjerg
HELT enig Stjernholm!
"To nye stive bagi" giver bilen helt nyt liv!
Jeg kender masser af "ordinære bilejere" som kører både 100-150-200.000 på de samme støddæmpere.
HVAD TÆNKER FOLK DOG PÅ???
Det er VILDT undervurderet blandt bilejere at tænke på støddæmpere, og skrønen om at de er gode nok hvis bilen ikke vugger mere end 2 gange når man hænger sig på den lever åbenabrt i bedste velgående...!!!
Det svarer lidt til at rende rundt og spille fodbold med ødelagte korsbånd i knæene...
Jeg kører max. 50.000 på et sæt dæmpere og bilen bliver som ny når jeg skifter!
BARE OP MED PENGEPUNGEN OG KOM IGANG!!! ;o)
: 26 maj, 2005 08:43
af Ole Petersen
Hej
På min 156 2.0 1998 80.000 km hænger bagenden, så der er slidt hul i toppen af de bagerste plast-inderskærme. Jeg kan se, at løsningen hedder nye støddæmpere og fjedre bag, men hvad med de forreste? - de er jo ligeså gamle. Skal de nye støddæmpere være originale eller finder der bedre mærker? (Fjedrene skal være de originale, da jeg med anhængertræk ikke er interesseret i sænket undervogn).
Ellers meget tilfreds Alfa-ejer gennem snart 25 år
: 26 maj, 2005 14:51
af Lars Sørensen
Att.: Ole Petersen
Det kunne tyde på at dine fjedre er knækket siden den hænger så meget.
Du siger den har kørt "80000 km" ??[:0] Det var ikke meget af en bil fra 1998. Er det ikke kun motoren der har kørt det ?
Den må ha´ været meget "levende" i en længere periode med så blød undervogn [xx(]
Nå men til sagen - Hvis du skifter støddæmper og fjedre ville jeg råde dig til at gøre det på alle fire hjul, det vil give dig den bedste balance i bilen igen.
Såfremt du vil ha´standard undervogn i igen vil jeg alligevel anbefale dig en meget lille sænkning af fjedre. De er også en smule fastere. Det originale sportskit er sænket med 20 mm, det gør bilen mere fast, men det klæder den også bedre. Det skulle ikke give dig nogle problemer med anhængertrækket.
Køb eventuelt nogle Koni gasstøddæmpere i standard størrelse og fjedre fra Eibach. HUSK at der skal være "TÜV" (tysk typegodkendelse) på de nye dele. Ellers får du ballade ved syn.
delene kan du få ved den autoriserede forhandler eller ved gængse værksteder/autoudstyrsforretninger. Indhent tilbud på køb og montage, det kan betale sig. Men find et værksted som du har tillid til.
Koni og Eibach er kvalitetsprodukter som ligger i den bedste ende af skalaen, og det koster kun en lille smule mere end det originale standard trim. Eibach fjedrene fås også i flere hårdheder så hvis du bestiller dem så husk at orientere værkstedet at du eventuelt ønsker en hårdhed højere end normalt p.g.a. anhængertrækket.
Kører du med campingvogn er det et "must" med hårdere fjedre ellers "tipper" bilen i bagenden. De skulle gerne være på samme "level" fuldt lastet og køreklar.
Check bøsninger i undervognen og ophæng samtidig, de er med største sandsynlighed også slidt. Skift dem ved samme lejlighed så vil du ikke kunne kende din vogn efter værkstedsbesøget [:p] Den vil køre som om den var sprit ny igen.
Jeg vedhæfter lige et billed af min egen (Mørkblå) der er sænket med originalt Sportskit og min fars (Vinrød) der er i standard trim.
Held og lykke.
[file]Arne_og_Alfa´erne_01.JPG,336,,[/file]
: 27 maj, 2005 07:12
af Ole Petersen
Hej Lars
Tak for super hurtigt og grundigt svar. Fjedrene er ikke knækkede, men bagenden er ganske rigtigt blevet noget levende med tiden. Det er faktisk hele bilen, der er 80000 km "gammel". Jeg fik den leveret med et Ellebi anhængertræk af den aftagelige slags, som jeg i øvrigt kan se at mange 156'ere kører med. Der har aldrig været campingvogn på krogen, men kun min trailer. Det med sænkningen er jeg i tvivl om, da jeg jævnligt "knalder" anhængertrækket i jorden ved kørsel over vejbump eller når jeg forsigtigt lister ud over en høj fortovsnedkørsel. Sådan har det været fra bilen var ny. Da jeg bestilte den i 1998 fik jeg da også at vide, at hvis jeg valgte Sportskittet kunne jeg ikke få anhængertræk (pga. sænkningen), så jeg valgte trækket og enkelte dele bl.a. sideskørterne fra sportskittet.
PS! Flot billede - og flotte biler.
PPS! Mine fælge er magen til dine (orig. 16" med 5 store ringe) og monteret med Bridgestone S-03 205/55R16
: 27 maj, 2005 09:15
af Lars Sørensen
Hej igen Ole
Takker for komplimenterne.
Du skriver : <font color="red"><i><b>"Det med sænkningen er jeg i tvivl om, da jeg jævnligt "knalder" anhængertrækket i jorden ved kørsel over vejbump eller når jeg forsigtigt lister ud over en høj fortovsnedkørsel. Sådan har det været fra bilen var ny."</b></i></font id="red">
Det synes jeg lyder meget mærkeligt ?! Selvfølgelig går det stille for sig ned af stejle udkørsler og fortorve, men min svogers 2,5´er var sænket 40 mm uden at have de store problemer med anhængertrækket. Han kørte selvfølgelig særligt forsigtigt ned af udkørsler og den slags, men den var en brugsvogn stadigvæk. Har aldrig hørt ham brokke sig over problemet og han er meget pernippen med den slags.
Jeg kan anbefale dig at kikke ind på
www.cuoresportivo.dk og melde dig til, læg dit spørgsmål ind i "chatten" og så kikke svarene igennem. Et rigtigt godt sted med mange synspunkter og teknisk ekspertise. Det er ganske gratis og man vil ikke få et beskidt svar.
Som sagt held og lykke med opgaven, du har helt sikkert en dejlig bil mange år frem endnu. Det er jo stadig den eneste rigtige 156´er.
: 27 maj, 2005 09:43
af Thomas G
Kunne problemet med at trækket går på, ikke netop være et tegn på at fjedrene er slappe, pga. at den vil gynge ?
: 27 maj, 2005 22:38
af Ole Petersen
Til Thomas
Slappe fjedre og slidte støddæmpere burde selvfølgelig forværre problemet med trækket, men det har været der fra bilen var ny. Så det har jeg vænnet mig til...
I alle tilfælde skal der nye dele i før turen går sydover i sommerferien.
Til Lars
Tak endnu engang.
Vh. Ole