Sprunget balancerem medfører bukkede ventiler

Motor, motor-styring og komponenter på motor
Besvar
MichaelC
Indlæg: 6
Tilmeldt: 03 okt, 2004 10:09
Geografisk sted:

Sprunget balancerem medfører bukkede ventiler

Indlæg af MichaelC » 19 mar, 2006 23:50

På vej hjem fra årets skiferie fik jeg den uheldige oplevelse at min 156'er pludselig mistede kraften på den tyske motorvej. Hastigheden var ca. 150 km/t og der var ingen hørbare mislyde fra motoren. Det føltes blot som om bilen blev sat i frigear og motoren slukket.

Da jeg efterfølgende kiggede i motorrummet stak der en rem ud mellem motoren og dækslet over tandrem mv. Min konklusion var derfor at tandremmen var sprunget [xx(] Med forventning om dette fik jeg leveret bilen til mekanikeren. Bilen har kørt km. 148.000, og fik skiftet tandrem ved km 85.000, så tandremmen burde ikke springe pga. alm. slidtage [:(!]

Mekanikeren har nu set på sagen, og kan konstatere at tandremmen ikke er sprunget, men det er balanceremmen derimod. Tandremmen er lidt slap, men indstillingen af takterne er "næsten" korrekt. Han monterede ny balancerem, men kunne ikke få kompression på motoren. Herefter åbnede han topstykket og så, at alle 8 udstødningsventiler var bukkede.

Mekanikeren undrer sig nu over, hvad der resulterede i bukkede ventiler, når tandremmen ser ud til at være placeret korrekt [?]

Jeg har observeret en noget kraftig diesellyd, som jeg tilskrev knastakselforstillerne. Derudover har jeg tidligere haft indtryk af motoren var "ude af balance", da motoren har givet nogle ryk. Dette er både observeret ved kørsel, og jeg har tydelig kunnet se disse ryk, når jeg har kigget i motorrummet og påvirket gassen - indikerer dette at jeg har haft problemer med balanceakslerne???
Disse ryk forsvandt dog, da jeg ved sidste service fik skiftet tændkabler. Pga. vand omkring det ene tændrør og heraf korrosion af tændkablet havde motoren ikke tændt korrekt på den ene cylinder.

Efter udskiftning af tændkabler gik der flere måneder, hvor eneste gene fra motoren var en kraftig diesellyd. Inden min vinterferie begyndte motoren dog at køre op og ned i tomgang (dette blev tidligere udbedret med en ny tomgangsmotor ved km. 85.000) Jeg kunne løse dette ved rensning af indsugningen og en nulstilling af tomgangen (se andre indlæg i dette forum). Under min vinterferie opstod dette igen, men igen kunne det løses ved nulstilling af motoren.

Har I oplevet noget lignende eller har I indtryk af årsagen til mine bukkede ventiler???

Mekanikeren vil nu sætte 8 nye ventiler i, skifte tandrem mv. inkl. knastakesforstillere, samt udskifte plejlstangs- og krumtaplejer. Han tidligere har observeret at lejerne kan beskadiges, når stemplerne rammer ventilerne. Hvilket kan medføre en efterfølgende reparation. Han anbefaler derfor at jeg foretager denne rep. nu hvor motoren er adskilt.

Det var en længere historie [:)], men vil I være trygge ved at denne reparation vil løse problemet, og at der ikke er en defekt, som vil resultere i bukkede ventiler igen?

Mvh.
Michael



jensebhansen
Indlæg: 163
Tilmeldt: 29 dec, 2003 02:00
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af jensebhansen » 20 mar, 2006 06:55

Michael,

Mit gæt er at balanceremme er synderen i denne historie. Så vidt som jeg har hørt så er det fornuftigt at skifte balancerem og tandrem samtidig, for måske kan en knækket balancerem være skylde i et tandremshaveri. Du skriver at tandremmen er lidt slap og at timingen næsten passer - dette lyder bekymrende. En tandrem skal være stram og timingen skal passe, for ellers er der som bekendt en risiko for at der ikke er plads til både stempel og ventiler.

MichaelC
Indlæg: 6
Tilmeldt: 03 okt, 2004 10:09
Geografisk sted:

Indlæg af MichaelC » 20 mar, 2006 07:34

Hej Jens,

Tak for dit svar! Mekanikeren mener også, at det er balanceremmen der er synderen. Han har dog ikke tidligere oplevet, at ventilerne bliver beskadiget ved den timing motoren har nu (og han er en erfaren Alfa-mekaniker). Umiddelbart er kravet til hvilken reparation der skal udføres indlysende. Men da mekanikeren ikke 100% kan identificere årsagen til skaden, er der en lille usikkerhed om hvorvidt noget andet kan være årsagen, og at det i så fald kan ske igen.

Det der for mig indikerer at noget andet kan være årsage er, at jeg inden skaden oplevede at motorstyringen ofte skulle nulstilles for at fjerne ujævn tomgang, og "rykkende" kørsel ved ca. 1700 o/min.

Mvh.
Michael

Lars Sørensen
Indlæg: 239
Tilmeldt: 08 jul, 2004 00:41
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af Lars Sørensen » 21 mar, 2006 10:24

[B)] Først vil jeg sige, at jeg føler med dig Michael [B)]

Dernæst, så undre det mig grænseløst at du ikke tidligere endten har prøvet at finde et svar på bilens lidelser endten herinde eller på www.cuoresportivo.dk ????
Du har, efter hvad jeg kan se, haft samtlige indikationer på at der er noget HELT galt.
Personligt havde jeg ikke turdet køre på en længere tur end ned til bageren med en vogn der har haft alle de syntomer.

Knastforstillere larmer "kun" ved koldstarter og kun ganske kort. Vedvarende klaprende lyde indikere modstand i stemplets topposition, altså at motoren er ude af takt og dermed går på ventilerne.

Har du desuden fået en fast pris fra din mekaniker på den reparation ?? Det ligner nemmerli´ en regning i nærheden af 20 - 30000 kr.

Sidst - så skal du nok være betydelig mere opmærksom på mislyde, mærkelig opførsel fra motoren eller andre dele på bilen. Bilen er nemmerli´ en ganske fortræffentlig sladrehank.
Det er ikke en Golf hvor gearkassen mest minder om en kasse søm med en stang i som du så roder rundt i for at finde et gear som kan bruges. Heller ikke en Ford som har en hel del underlige lyde.
156´eren er meget følsom og skal behandles derefter.

Tandrem/ballancerem/remstrammerhjul/Ventilatorrem <u><b>BØR SKIFTES HVERT 3. ÅR ELLER HVERT 80000 KM (MAXIMUM)</b></u>

Hvis du læser indslagene omkring motorer her på sitet vil du kunne genkende en hel del ting som du burde have været opmærksom på.
Det er ikke sikkert du har kunnet undgå et havari, men JEG ville ha´ kørt forbi et autoriseret værksted længe før med de problemer som du nævner.

Min fars 156 2,0 TS har nu kørt 95000 og har haft den fra ny, min egen 61000 og haft den fra 15000 km. Og ingen af disse har haft problemer i den udstrækning og får det heller ikke.

Vi bruger nemmerli´ udsagnet, "Better safe than sorry".

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 22 mar, 2006 00:26

Hej Michael - jeg vil blot føje til de andre svar. Formentlig er balanceremme sprunget pga medløberhjulet (som holder remmen stram) har været slidt og gået i (1000) stykker, remmen er så knækket og sat sig i klemme i knastakslernes rem som har sprunget en eller flere tænder. Hvis din mekker vil skifte lejer bør han 1/måle på alle hoved- og plejllejer for slid 2/kontrollere krumptap og balanceaksler for tegn på at de har været i kontakt med hinanden, jeg mener at krumptappen og akslerne vil støde ind i hinanden når akslerne kommer ud af takt 3/kontrollere plejlstængerne for skævheder 4/kontrollere udstødningsventilernes styr for deformitet 5/skifte stempelringe - din 156 har gået ca. 150k km, og har så fået en livsforlængende reparation.

Derudover skal, jeg mener skal, du have en pris for alt arbejde samt en pris for en ombytningsmotor (kan købes i f.eks. Tyskland for ca. kr. 16000) og montering, husk momsen.

MichaelC
Indlæg: 6
Tilmeldt: 03 okt, 2004 10:09
Geografisk sted:

Indlæg af MichaelC » 02 apr, 2006 11:07

Hej og tak for tilbagemeldinger.

Jeg fik lavet motoren inkl. 8 nye ventiler, tand-/balancerem mv., knastforstiller, vandpumpe samt plejlstangs- og krumtaplejer. Samlet pris kr. 17.000 hos Alfa-Tec.
Nu kører motoren perfekt uden mislyde. Det er næsten som at have fået en ny bil!!!

Vedr. elp's indlæg, så harmonerer det med at balanceremmen ser ud til at have været i klemme. Konklusionen må være, at dette har fået tandremmen til at "hoppe nogle tænder". I store træk, tror jeg Alfa-Tec var din liste igennem ved reparationen.

Vedr. Lars Sørensens indlæg, så havde bilen ikke alle symptomer samtidig. Jeg havde netop fået skiftet tændkabler pga. disse ryk i motoren. Dette skete på autoriseret Alfa-Romeo værksted, som jeg samtidig bad gennemførte en motortest. Motortesten gav ingen fejlkoder. De mente heller ikke motoren havde andre problemer inkl. risiko ved "diesellyden". Dette blev udført ved 140.000 km. service - balanceremmen sprang ved km. 148.000 3 mdr. senere. Tandrem-/balancerem blev skiftet ved km. 85.000 af tidligere ejer i juli 2003, så det burde have holdt nogle måneder endnu iflg. serviceintervallerne. Generelt tror jeg ikke, at man kan være mere opmærksom på en bils mislyde end jeg er (jeg har tidligere haft en Mazda RX-7 - der skal man for alvor være opmærksom[:)]). Jeg havde også samme holdning til, at et havari ikke ville ske for mig - men jeg blev klogere! Nu må jeg så gælde mig over de 60.000 problemfrie km jeg havde kørt, samt de forhåbentlig mange problemfrie kilometer, jeg nu kan køre efter motorreparationen.

Mvh.
Michael

elp
Indlæg: 1984
Tilmeldt: 08 okt, 2003 19:07
Geografisk sted: Danmark

Indlæg af elp » 03 apr, 2006 07:08

Hej Michael - ja, det er altid ærgerligt at få uforudsete udgifter, men du tager det helt flot. Jeg tror du har gjort klogt i at lade din motor (som du trods alt kender) reparerer i stedet for at prøve at finde en brugt (som er en ukendt faktor), samt at lade dine lejer og div. andre ting som vil/kan komme inden for den nærmeste tid.
Hendelsen viser, hvor vigtigt det er, at få skiftet alle dele ved remskift og at det er en omhyggelig mekanikker som udfører arbejdet. Har selv engang fået oplyst ved tandremsskift at strammerhjulene kunne have været gået istykker når som helst efter ca. 55000 km.
Held og lykke med din "nye" motor.

Besvar

Tilbage til "Alfa 156 Motor"